Modelbådssejlads i Struer Sejlklub
For sjov og fællesskab

Hos Struer Sejlklub sejler vi med den standardiserede Dragon Force 65-modelbåd – en populær og prisvenlig bådtype med en anskaffelsespris på ca. 3.500 kr. Bådene er nemme at vedligeholde, og reservedele er både tilgængelige og billige, hvilket gør sporten tilgængelig for alle.
Vi sejler på en op-ned bane, som bliver udlagt før hver sejladsdag, og både begyndere og erfarne sejlere er velkomne. Det vigtigste for os er, at det skal være sjovt at sejle modelbåde – derfor er der altid plads til alle, uanset niveau. For at deltage i sejladserne kræver det blot, at du er medlem af Struer Sejlklub.
Der sejles fast hver søndag formiddag kl. 10.00 i vintersæsonen. I sommersæsonen arbejder vi på at finde et fast tidspunkt en eftermiddag eller aften, så alle kan være med.
Fællesskabet er en stor del af oplevelsen – derfor mødes vi ofte til hyggeligt samvær i klubhuset både før og efter sejladserne. Her er der mulighed for at dele erfaringer, få gode råd og bare nyde det gode selskab.
Var det noget for dig er du velkommen til at kontakte:
